I år var der Skt. Hans fest i Mejerihaven i Hjarup, og endda i solskin. Grillene stod klar kl. 17.30 og det dejlige vejr lokkede mange spisende gæster til.
Der var tid til grillhygge, leg på legpladsen og boldbanen. Traditionen tro var der arrangeret fællesleg efter maden. Tak til Karen Helms, der havde arrangeret ’heksestafet’.
Med fælles sang og båltale ved Johan Helms og et flot bål i Mejerihaven fik vi sendt heksen afsted til Bloksbjerg. Johan påpegede værdierne ved fællesskab og nærvær i sin tale, og kom også med tips til, hvordan man kan spotte en heks.
Mange tak for fremmøde og opbakning til vores arrangement, tak til Karen og Johan og til de private dagplejere i Hjarup for den fine heks, der ikke havde mange chancer i det fine bål.

 

|