Hjarup blev forårsrengjort en dejlig forårsaften den 10. april.
Vi samledes ved Spejderhytten og fordelte alle gaderne i byen blandt os.
Heldigvis var der ikke foruroligende meget affald, der flød i gaderne og skæmmede vores smukke landsby. Men vi fik da samlet et par poser godt fyldte med skrald og dåser. Og vi fik endda hævet borgmesteren op af grøften!
Efter endt indsamling fik vi en velfortjent forfriskning i form af kaffe/te og kage.



|